Alle babes…!
Bloggen har ikke kørt i flere måneder. Der er alt for mange ting der gør, at jeg ikke har kunnet gøre det helt helhjertet. Og så vil jeg hellere vente. Og gemme materialet til jeg ved at det kommer til at virke! Tiden kommer snart.
Til gengæld, hvis I følger mig alle andre steder (Facebook, twitter, instagram) kan I holde Jer lidt opdaterede!
Babes! Jeg har brug for Jeres hjælp igen i år. Sidste år vandt jeg jo udelukkende på grund af Jeres (latterligt mange) stemmer <3 I kan se et lettere episk indslag fra DR her og se billeder her.
Jeg HÅBER meget, at I vil stemme på mig på modeblogprisen2012.dk, under afstemning. Jeg ligger i toppen, og det tager ingen tid. I kan sågar stemme engang i døgnet, hvis I skulle få lyst igen i løbet af den næste måneds tid…!
Tusind tak til alle der støtter op om mit shit, det betyder mere end I kan forestille Jer! Mucho meget love osv osv.xx Gina
Først og fremmest … Vinderen fra sidst er: Julie – Stort tillykke, jeg har sendt dig en mail :)
Jeg lovede som nogle husker sko hver fredag i 6 uger, men det gled ligesom lidt ud i sandet for mig med alt den struktur ;) MEN I skal selvfølgelig overhoved ikke snydes, så nu udlover jeg de resterende på én gang.
For at deltage skal du blot like´ min facebook side og smide en kommentar til dette indlæg med det nummer sko du kunne tænke dig.
Jeg betaler porto og sender skoene hjem til vinderene, når konkurrencen slutter om 14 dage. Altså, sidste chance for at deltage er mandag d. 5. november
Passes af str. 38 – SÅ flotte sko, har selv købt dem og elsker dem højt. What is not to love..
Passes af str. 39 og 40. Nemme sorte sko
Passes af str. 40. Virkelig lækre støvler med detalje af oxideret sølv.
Passes af str. 39
Passes af str. 40 og 41. Har selv fået dem foræret i sort, og de er VIRKELIG gode at gå i!
Koreansk middag med mere med en masse søde forfattere! Vi cyklede (nogle blev cyklet, kan ikke cykle godt) på Drone som kogte. Var virkelig on fire…har fået af vide jeg nærmest har crowdsurfet henover dansegulvet… Alle tiders ellers. Jeg inviterede hele holdet til morgenfest og der fløj vinyler og gode vibes gennem luften til jeg gik kold som den sidste. Ret godt klaret alligevel, alt tager i betragtning.
På mig har jeg i øvrigt en af mine to yndlings skjorter pt, nederdel fra læderhus, halskæde fra Glitter og sko fra Miu Miu. Min læbestift er fra max factor og er mere skrigende og mindre barbie når den ikke er fanget af blitz.
På mig har jeg en ny bluse (genbrug), levi’s bh inde under, bukser fra 90′erne, Nelly sko, ny vintage lamme pels jeg har vist et par gange.
Der sker nogle fantastiske ting for mig.
Jeg skal til at være designer i næste uge. Det havde jeg alligevel aldrig troet at jeg skulle, men det skal jeg så altså. Skrædder, mønsterkonstruktør, materiale lager, moodboards etc. er helt på plads og nu bliver det spændende at se hvad jeg egentlig duer til.
Idéerne begyndte at poppe op i flæng, da jeg kort tid inden modeugen besluttede mig for at stoppe med at drikke alkohol på ubestemt tid. Jeg havde 3 uger 100% ædru (det skal lige siges, at det var den værste modeuge jeg har haft og nogensinde får) men med alt den ekstra energi på kontoen, var der pludselig plads til billeder jeg ikke vidste jeg var i stand til at se.
Styling mæsigt har jeg fået en masse springbræt og jobs. Jeg har nogle inspirerende mennesker omkring mig der tror på mig. Jeg har flere og bedre idéer og muligheder for at skaffe remedier end nogensinde før. Så det kan kun gå én vej.
Midt i al min klarhed kaster vi os så hovedløst ind i hinandens inderste kerne. Universet havde vi kendt i et års tid, af helt absurde omveje. Folk fik ret, hvordan kunne vi undgå selv at se det noget før? Det var halvanden måned, som var smukkere men vildere end noget som helst jeg har oplevet før. På alle måder. Tag den vildeste film og gang den med et par stykker. Jeg er helt målløs over os, når jeg tænker tilbage, og det gør jeg hele tiden. Men så kom weekenden der for altid ændrede den måde jeg ser folk og verden på. Af hensyn til anonymitet og på grund af kærlighed, kan jeg desværre hverken fortælle hvem han var og hvad der skete. Men jeg er rystet i min grundvold og simpelthen så uendeligt såret og skuffet og forfærdet. Og jeg kan ikke tilgive af bar frygt.
Morgenen efter den skæbnes vanger weekend får jeg en besked fra min mor. Jeg ved med at samme, at den er helt gal, selvom hun ikke havde skrevet noget særligt. Jeg tager med det samme til Vesterbro og min familie ser meget seriøse ud, da jeg møder dem i entreen. Jeg havde først antaget, at her skulle jeg have den helt store pep-talk om hvorvidt jeg på ingen måde skulle gå tilbage til x, hvilket jeg på ingen måde havde overskud til at rumme på daværende tidspunkt. Generelt hader jeg når folk blander sig I andre folks følelser.
“Ej helt ærligt, er der en der er død eller hvad” siger jeg spørgende.
“Jeg er ked af det Gina, for det er faktisk lige præcis det der er” responderer min mor.
…………
Jeg bliver paralyseret og ved med det samme hvem det handler om. Min far er død.
Jeg får et fuldstændigt hysterisk sammenbrud på badeværelset men kommer til mig selv med min mors hjælp.
Jeg har mistet halvdelen. Mine vilde gener. Mine utopiske håb. Mine splittede atomer. Min naivitet. Min skødesløshed. Min helgen tro. Min virkeligheds forvrængelse. Min euforiske holdning til vildskab. Min lille anelse af tvivl om at der kun er en vej når festen for helvede er slut. Jeg har mistet min far for altid.
Der er nu under en uge til at han skal begraves og det hele kommer helt forfærdeligt tæt på. Mit eneste ønske er at der bliver spillet Pink Floyd med Shine on you crazy diamond i kirken, fordi det var det eneste der blev hørt de første år af mit liv og fordi dén sang er vores, ene og alene. Det er selvsagt.
Det er vidst det man kalder skår i glæden. Eller lort med lagkage. Men for tredje gang i dette indlæg, vil jeg pointere at jeg godt er klar over at der kun er en eneste vej. Og jeg elsker at gå.
Efter et event med lidt vin i blodet i går stod den på Floss med min gode veninde Julia.. Folk mente, at vi skulle have shots. Ikke for lidt shots. Tak som byder. Mødte en venindekreds, hvis 1 ud af 100 ønsker før de døde, var at feste med mig. Så det gjorde vi. Og så videre ud i natten med to cykeltaxaer, for at køre Københavns gade tynde… Super fedt, har altid ønsket mig at se lidt på Københavns gader I ved.. Hold kæft det var langt ude, de var langt ude men Julia og jeg havde ikke desto mindre en mindre fest! Det er igen blevet aften og snart er vi jo ude af døren igen. So long x
Jer der følger mig på facebook hørte måske at jeg havde min mormor på besøg i søndags. Vi spiste kylling med 3 hvidløg og en hel plante timian, hun fixede min symaskine, vi hørte alle hendes gamle 60′er favoritter på vinyl og IKKE MINDST.. fik vi alle de sidste forberedelser på plads til det største og smukkeste projekt nogensinde der starter d. 19. på museet og fabrikken på Vesterbro… Kan SLET ikke vente med at løfte sløret. Projektet har været meget længe under opsejling og jeg kan slet ikke forklare hvor vildt det er at jeg ved at jeg kommer til at arbejde benhårdt på det her allerede d. 19.-21. og 24.-30. i denne måned!
Nu snakker jeg om min symaskine og der er en stylet mannequin i min stue – (og jeg får 7 styks i næste uge) men det er altså på Vesterbro det hele skal foregå, og nej, jeg skal ikke sy et sting.
Ih, glæder mig…!
.xx
