
Jeg har været så heldig, at modtage denne parfume, som hedder Loverdose og er fra Diesel. Jeg har haft lidt ekstra tid til at teste den, da vi fik nogle prøver på den til sidste Diesel event. Her er en anmeldelse:
Den skulle eftersigende være en duft mænd ikke kan modstå, og ganske rigtigt – jeg kan rigtig godt lide parfumen, men min kæreste elsker den endnu mere! Han er virkelig vild med den, og den er nu hans favorit. Den dufter mest dominerende af mandarin, stjerne anis, gardenia, lakridsrod – og likør, samt vanilje synes jeg. Den er heldigvis langt mere sensuel, end den er sød men samtidig ikke tung, hvilket falder perfekt i min smag. Den leder mine tanker hen på intimitet og spontanitet på alle måder, med undertoner af mystik. Meget delikat og skal helt sikkert duftes, da dufte naturligvis kan være meget svære at beskrive, vi har jo alle forskellige sanser. Det er dog mit indtryk at det er en duft, mere eller mindre alle virkelig godt kan lide!
Flakonen er super smuk, i en af mine yndlings farver og kan stå på tre forskellige måder og passer perfekt ind mellem mine andre parfumer på min vinglasreol. Man skal ikke bruge særligt meget af den af gangen, hvilket også kendetegner de gode parfumer. Det er både en duft, jeg vil bære om dagen og om aftenen, og sommer så vidt som vinter.
De reaktioner, jeg har fået på parfumen fra folk er alle positive alá – “Mmm, hvor dufter du godt – hvad er det dog for én?”
Så hvis du også vil fortrylle og ikke kan vente med at få næsen og fingrene i parfumen, kan du heldigvis vinde den i denne blog-konkurrence!
Ellers kan du finde parfumen hos din sædvanlige parfumepusher eller i Dieselbutikkerne rundt omkring i landet.
Dette indlæg er sponsoreret.



tak for anmeldelse! havde jeg ledt efter!
Jeg er generelt ikke til parfumer, synes de blive kvalme på mig efter en times tid, men kunne være man skulle se om man kan få en tester af den.
Hvem er Diesels nye stilikon? :D
Tusen takk for at du ville dele dette. Utrolig sterk lesing. Veldig bra du krltae e5 holde deg rolig og ve6re krltaenkt! Ikke mange som hadde klart e5 gjf8re det i en slik situasjon.