Jeg har været lidt stille – min kæreste er kommet hjem!! I går var jeg med lejeren i Kgs. have og holde afterparty, og det var SÅ fedt! Havde i dagens anledning, tadah, mine Roskilde converse på, som var gemt og ikke glemt! Min nye jakke er jeg så(!) glad for, den er lige mig. Jeg har fået den af Sassie Baré og lykken vil ingen ende tage osv.
Lige nu: Classic sunday. Venter på at min kæreste kommer hjem med mad og så skal vi bare se dokumentarer (og spise..) i sengen. :-):-):-)
Jeg hader klub 27/All the best dies/bare forfærdeligt! Amy var gjort af et helt bestemt stof. Hun var en fantastisk kvinde, der bare ikke kunne overvinde sine dæmoner.
Sådan her ser jeg ud idag, hvor jeg er lidt ærgerlig men dog ret produktiv. Min kærestes fly er over et døgn forsinket fra Argentina og han ved ikke hvornår de kan komme på det næste. Prøver at tage det i stiv arm, men hader når jeg ikke har noget at forholde mig til. Prøver ihærdigt at vende savn til at jeg udelukkende glæder mig.
Jeg vil virkelig gerne sige tusind tak for alle jeres kommenterer til nedestående indlæg. Det betyder alverden for mig, at I vil mig det bedste, og at I bruger så store ord i jeres feedback. At I virkelig synes sådan om mig! I er og bliver de bedste af de bedste læsere! Også selvom mange af jer fortalte, at I normalt ikke plejer at kommentere. Jeg er godt klar over at mine læsere er en del mere tavse end på andre blogs og det er der nok mange grunde til. Men jeres kommentarer er velovervejede, stærke og velformulerede at det altid har været alt overskyggende! Jeg er ved at svare stort set på hver enkel kommentar. Jeg har det så fantastisk med min beslutning og handling, og kan allerede fornemme den der følelse der kommer, når tiderne skifter, og man ved at det er ved at være lige op over. Synes virkelig det er vildt så meget og så tydeligt livet er delt op i kapliter. Næste kapitel bliver at stille en cheesecake på køl. Mmmh, cheesecake! Har i øvrigt lige en god nyhed i telefonen – mon det er muligt at låne en hvilken som helst kjole til Medina? ;-) Mon ikke det er det…!
For 4 måneders tid siden, satte jeg mig et mål om, en dag at kunne smide min vægt ud sammen med resterne af den spiseforstyrrelse, der har plaget min tilværrelse så længe jeg kan huske, men specielt de sidste 8år. Igår, da jeg ville kontrol veje mig, for første gang i 2 uger, hvilket i sig selv er kæmpe stort i mine øjne, kontra tyve gange om dagen, tog jeg en beslutning. Jeg vil aldrig veje mig igen. Jeg vil aldrig tælle kalorier igen. Jeg har ikke længere brug for at sikre mig at min vægt fortsat er stabiliseret på 47,50,52kg., eller hvor den nu har det bedst. Uden at lyde virkelig wicked, kender jeg min krop så godt efterhånden, at det ved jeg at den er i øjeblikket. Selvom, at det kommer bag på mig, at man faktisk ikke bare bliver ved og ved med at tage på, når man spiser, som ellers har været mit store skræk scenarie. Så jeg vil i al evighed spise hvad jeg har lyst til, og ikke spise hvad jeg ikke har lyst til.
Ikke mindst vil jeg bruge al min energi på de folk jeg holder så meget af – jeg gør helt klart også det her for dem, og det varmer mit hjerte, at 40 af dem har allerede liket min status på facebook, der kort fortæller om min handling. Jeg vil bruge den på at skabe, på at lave mode, på at skrive, på at lave fantastisk mad, på et læse en million bøger jeg ikke har glemt når jeg lukker dem, fordi hjernen ikke fungerer optimalt fordi den bogstaveligtalt bliver ædt op. Energi jeg ikke har haft før, og som jeg ikke har villet erkende, at jeg af gode grunde bare ikke havde. Jeg har dog hele tiden været bevidst om, at jeg havde en masse undertrykte ressourcer, der lå og ventede på at blive skubbet ud over kanten.
Jeg er definitivt færdig med at planlægge mit liv efter hvad og hvor meget jeg ikke må spise. Færdig med at lade min spiseforstyrrede side lave mine planer eller mangel på samme. Færdig med, at være på vågeblus eller i trance og færdig med, at lade andre mennesker få mine kicks for øjnene mig, af bar angst for at tage min del af kagen.
Denne her container eskapade er virkelig en stor ting for mig. Uhyrre symbolsk, et statement af en anden kaliber.
Jeg bliver den sejeste pige der kan gå på to ben, nu. Samtidig bliver jeg den skrøbeligste porcelænsdukke. Jeg er ikke bange for at indrømme det og stå ved det. I mine svageste øjeblikke bliver det vitterligt en hæftig kamp. Jeg har et ekstremt vanskeligt sind, har jeg erkendt efterhånden. Jeg er på nogle punkter naturligvis ubeskriveligt bange for, ikke at have anoreksien at støtte mig op ad, når mit fundament går i stykker under mig, som det bekendt gør for os alle sammen ind imellem. Men jeg stoler ikke længere på løfter om at kunne rede hele min verden, fra den lokkende, smukke, men tomme og usande stemme, der efterhånden af blevet til utydelige hviskende toner. Jeg tager for alvor kampen op nu, og forholder til de bittersøde realiteter, som “grydelåget” for længst er blevet et produkt af.
Jeg sagde jo, at jeg ikke var noget dårligt forbillede. Omend jeg afskriver mig alle beskyldninger og mærkater, om at skulle være en rollemodel. Men jeg synes langt om længe, at det at jeg har valgt at indvide jer i dette univers, for alvor går op i en højere enhed.
Med min grandkusine Emilie og KETCHUP! Jeg husker ikke at billederne er blevet taget, da jeg på det her tidspunkt har drukket ca. 15 glas vin. Finder dem dog ret komiske. Gætter på vi var ved at rydde af bordet, for er virkelig ikke særlig vild med ketchup..
I fredags holdte min grand kusine Klarah fest, og hvilken en af slagsen! Jeg har det for vildt på de her billeder, men det er da vidst vand op imod min mor…
Sådan her så jeg ud igår, min sidste dag i det hensides Jylland. Jeg var ret ked af at skulle hjem, har virkelig hygget mig med min familie. Det er en badedragt fra starten af 60′erne og min mormors samling jeg har på, og de samme Converse som hele den forgående uge (note til mig selv: pak aldrig hæle når du skal på landet, pak flere flade sko, pak ingen chic´e træsko, pak kun praktiske sko) Den gule taske er ny.
Kommer helt specielt til at savne at plukke mine egne øko hindbær, som det måske kan fornemmes på første billede. Mmm!
Nu på søndag sælger jeg ud af garderoben, sammen med en håndfuld andre skønne bloggere på Oehlenschlægergade 12 i MAIK’s lokaler. Mange af de andre butikker i gaden vil også være åben i dagens anledning og der vil være lidt godt til ganen, bla. raw food fra de forskellige special butikker. Jeg håber at se meget af Vesterbo (Vi er på forsiden af Vesterbro bladet, woho!) OG selvfølgelig Jer! Jeg har mange fine ting til salg, skulle jeg hilse at sige! :-D Tjek eventet ud her.
