Jeg vil gerne sige officielt tak for medhold (indtil videre) samt forståelse og sympati i Amalie sagaen igennem alle jeres mere eller mindre fantastisk velskrevede kommentarer.
Jeg er glad for at i har taget så godt imod indlægget, da jeg var i tvivl hvor vidt jeg skulle poste det, af frygt for at gå ned på Amalies niveau, men det giver mig mod på mere med bloggen, og at turde nogle flere ting.
Når det er sagt har jeg formentlig ikke tænkt mig at give Amalie mere spalte plads i denne omgang, jeg ville blot opretholde min selvrespekt og holde på at Amalie ikke skulle have det sidste ord. For det er ikke hendes.
xxxxxx


