Jeg lever lidt i en drømmeverden.

Min frihed betyder så altoverskyggende meget.

Jeg skal engang i fremtiden, tvinge mig selv til at tage det sure med det søde, og ikke opføre mig så møg forkælet altid. Jeg vælger altid den letteste og mest komfortable løsning, lige nu og her, og tager ganske enkelt bare ikke kampene jeg måtte støde på. Ikke hvis jeg for en enhver pris kan blive fri. Jeg har nok i alt mit eget. Jeg gider ikke have, alting lige efter bogen. Jeg vil jo bare leve. På mine egne præmisser. Forevigt. Jeg ved godt, at jeg med dette indlæg fremstår lettere barnlig/naiv og med mangel på realitetssans. Jeg er nu sikker på, at det hele nok skal komme til at falde til min fordel i sidste endne. Ingen skal nogensinde bilde sig ind, at stille forventninger op, er plante deres ambitioner på mine skuldre. Jeg vil ikke have det.

Lars: “Er du sceneskræk, Gina?”